Brændt træfacade

Vil du give dit hus et unikt udtryk, så kan det være en fantastisk løsning at vælge en brændt træfacade. Teknikken bag denne type træfacade er gammel – og har været anvendt over det meste af verden. På vore breddegrader kender vi den fra vikingerne, som benyttede det at forkulle de øverste millimeter af en træbeklædning som effektiv imprægnering og beskyttelse af træer i det fugtige, nordiske klima. I dag henter vi inspiration til en forkullet træfacade fra Japan, hvor teknikken går under navnet shou sugi ban.

Teknikken kan spores tilbage til en fiskerlandsby på øen Naoshima. Her opfandt indbyggerne metoden for at beskytte deres træhuse mod de barske påvirkninger fra havet og det fugtige klima.

Stil, skønhed og holdbarhed

Forestil dig et klassisk japansk hus med smukke træer omkring sig, placeret i skønne omgivelser og udført i de smukkeste træmaterialer og med en utrolig holdbarhed. Alt dette kan blive dit, hvis du vælger en facade fra os.

Denne type facade har et utroligt smukt udseende og er samtidig særdeles holdbar. Teknikken med at forkulle de øverste millimeter af træet giver en naturlig forsegling af træer, som er et helt naturligt alternativ til trykimprægnering – og både smukkere og lige så holdbart.

Brændt træ facade kan udføres i mange forskellige træsorter, så du kan få det udtryk på din brændte træ facade, som du ønsker. Træsorter, som benyttes til denne teknik, er for eksempel fyr, lærk, egetræ og kompositmateriale, så der kan vælges materiale både efter udseende og hvad et byggeri samlet set må koste.

Det kan lyde drastisk at arbejde med forkullet træfacade, men teknikken er enkel og kaldes også carbonisering. Man forbrænder kulstoffet i træet, hvorved der dannes et stærkt, beskyttende lag. Vores efterfølgende overfladebehandling sikrer, at overfladen bevares rent visuelt og at der ikke forekommer nogen afsmitning fra den brændte træ facade.

Shou Sugi Ban facade

Drømmer du om en facade af træ på dit hus, der udstråler ro og harmoni, naturlighed og ynde og samtidig er så robust, at den er lige så holdbar som trykimprægneret træ – og skabt helt uden skadelig kemi? Så kan du vælge en Shou Sugi Ban facade. Det er en japansk inspireret beklædning, som benytter en gammel teknik skabt af fiskere fra øen Naoshima, der havde brug for at beskytte deres træhuse mod havets fugt og den stærke vind. En teknik, der tager afsæt i japanernes dybe respekt for naturen og dens kræfter.

Ved hjælp af forkulning af træets øverste lag og en efterfølgende forseglende behandling får man et særdeles holdbart beklædningsmateriale, som er smukt – og som kan bruges til at beklæde og dekorere såvel udendørs som inde.

Shou Sugi Ban teknikkens fire trin

Teknikken består af fire trin: Først brændes træer overflade med en propangasbrænder eller i en særlig ovn, Herefter børstes træplankerne, så træets naturlige struktur og glød træder smukt frem. Jo længere man børster træet, jo lysere bliver det. Tredje trin er en vask af træet og til slut efterbehandles træet med en olie, så det forsegles og bevarer sit smukke udseende.

Stor holdbarhed og høj brandsikkerhed

Shou Sugi Ban behandlet træ er vandfast og uimodtageligt for angreb af svamp, råd og skadelige insekter. Selv om det kan lyde mærkeligt, bevirker brand-behandlingen af træets overflade også, at den færdigbehandlede træ i realiteten er brandfast. Den gamle, anerkendte behandling beskytter mod brand.

Træ behandlet på denne måde har en holdbarhed på 100 år eller mere. På grund af den store stabilitet, som overfladen opnår, og uimodtageligheden for angreb fra råd, svamp og insekter gør, at udgifterne til løbende vedligeholdelse er minimale i forhold til andre former for træværk og materialer.

Glæd dig til din nye, brændte facade; en varig glæde.

Typer forkullet træ til beklædning

Du kan vælge mellem en lang række forskellige træsorter, hvis du ønsker at få beklædt din bolig udvendigt eller indvendigt med en træbeklædning fremstillet efter den gamle japanske teknik, hvor overfladen forkulles for derefter at blive børstet og forseglet. Resultatet er et super-holdbart materiale med minimale vedligeholdelsesomkostninger, og som er uimodtageligt over for angreb fra råd, svamp eller insekter. Der er på den måde mulighed for at skabe netop det facadeudtryk, som du ønsker på dit hus. Træsorterne har vidt forskelligt udseende og udstråler forskellige materiale-karakteristika, som du kan matche med dine ønsker og æstetiske holdninger.

Både hårdttræ og nåletræ

Ofte anvendes nåletræ til de brændte facader, men også hårdttræ anvendes, og det er et spørgsmål om smag og æstetisk holdning samt hvilket omkostningsniveau, man ønsker, som afgør valget. Hårdttræ er dyrere end nåletræ. Vælg mellem træsorterne gran, lærk, herunder sibirisk lærk, ceder, kompositmaterialet accoya eller eg. De forskellige sorter af nåletræ hører alle til de såkaldt røde trætyper. Det er træ, hvor indholdet af naturlige, beskyttende olier - harpiksen - er særligt højt, og disse former for træ har i forvejen en lang, naturlig levetid, når de anvendes til facader og andre formål. Indholdet af naturlige olier gør dem dertil særdeles velegnede til at behandle med vores særlige brænde-teknik, så overfladen bliver ekstra bestandig. Man kombinerer så at sige træets naturligs holdbarhed med den enestående holdbarhed, som overfladebrændingen og den efterfølgende behandling giver.

Yakisugi ceder

Yakisugi eller Yakiita er en anden betegnelse for vores brændeteknik, altså brænding af træets overflade. Der er dog forskelle på teknikken, og Yakisugi er oprindeligt udviklet til brænding af overfladen på cedertræ - cypres - som viste sig meget velegnet til denne behandling. Nyd træets smukke overflade og vælg mellem vores forskellige farvenuancer.

Brændt fyr

Fyrretræ hører til de røde træsorter, som fra naturens hånd har et højt indhold af harpiks. Derfor er det meget velegnet til brænding af overfladen, idet forkulningen af træets olier sker optimalt. Det medfører stor holdbarhed og mulighed for mange forskellige strukturer og farvenuancer. Se på det store udvalg og træf et æstetisk optimalt valg.

Forkullet siberisk lærk

Siberisk lærk er et fantastisk materiale, fordi træet vokser under kolde forhold - det betyder langsom vækst og dermed et tæt, kompakt og meget stærkt træ. Siberisk lærk har en skøn struktur, og efter vores brandbehandling får det gennem børstning og efterbehandling en smuk overflade, der kan fås i mange forskellige nuancer.

Shou Sugi Ban gran

Gran er et herligt byggemateriale, fordi det har en smuk struktur og en ådring, der giver træet karakter. Knaster tilfører træet en flot overflade, og det hele fremhæves gennem den særlige teknik med forkulning, hvor brændingen af overfladen forsegles og skaber et fantastisk holdbart materiale. Vælg farvenuancen, der matcher dit byggeri bedst.

Accoya facade

Accoya er et komposit træmateriale, som er baseret på naturligt træ, men fremstår som et processet materiale. Det har en utrolig lang holdbarhed som det står, og med vores brandbehandling tilføres det en ekstra styrke, ligesom overfladen får en struktur og en række farvenuancer, som matcher det helt naturlige træ fuldstændig.

Kan du ikke finde de rigtige dimensioner?

Brændt træbeklædning pris

Der findes træbeklædning med brændt træ, som matcher enhver type budget og enhver pengepung. Der er så lang en historie forbundet med den teknik, der ligger bag det af brænde overfladen på forskellige former for træ, at der er en stor sikkerhed ved at bruge disse materialer, og derfor bliver det ofte det billigste materiale i det lange løb.

Beklædning af en ejendom med overfladebrændt, børstet og forseglet træ vil typisk ligge mellem 300 til 1.000 kr. pr. kvadratmeter. Det siger sig selv, at dette er absolut omtrentlige priser, som vil afhænge helt af, hvilket materiale du konkret vælger, og hvilken håndværker, der bliver udvalgt til at montere beklædningen.

Der vil også være varianter i forhold til, hvordan designet er planlagt og dermed de tekniske udfordringer, som beklædningen vil byde på. Du er derfor i sikker havn, hvis du forud for et projekt sørger for at få indhentet mindst ét tilbud fra en montør, der kan påtage sig opgaven.